Reglement
Nedenfor kan ses de regler som vi hos Ribe Hundevenner har vedtaget. De gælder for alle medlemmer og besøgende samt både under træning, fritid og stævner på vores område.
- Der skal ALTID samles efterladenskaber op efter hunden både på og udenfor matriklen.
- Hunden skal luftes af inden træning.
- Det er ikke tilladt at have løse hunde, der bevæger sig rundt på pladsen under træning, medmindre det er en del af træningen.
- Det er under ingen omstændigheder tilladt at afstraffe hunden med slag, spark, eller anden form for prygl. En sådan handling vil medføre øjeblikkelig bortvisning. Evt. karantæne behandles af trænere og bestyrelse.
- Ros, legetøj og godbidder er hjertelig velkommen på træningspladsen.
Det er dog ikke tilladt at fodre andres hunde uden accept fra ejer først. - På agilitybanen skal godbidder holdes i lukket lomme så de ikke spredes over hele banen.
- Hundeførere skal hjælpe med at stille bane frem samt rydde den væk igen til agility, hoopers og rally.
- Afbud til træning skal meldes til træneren på holdet. Udeblivelse uden afbud 3 gange medfører at man fjernes fra holdet.
- drægtighed følger vi DKK som har følgende om konkurrencer. Vi ligestiller konkurrence med træning.
”Drægtige tæver der har mindre end 8 uger til fødsel, kan ikke deltage i konkurrencer. Tæver der har hvalpe under 8 uger, kan ikke deltage i konkurrence.”
Dette betyder at drægtige tæver ikke må træne fra 8 uger før termin samt 8 uger efter fødsel.
Efter 8 uger er det hundeførerens ansvar at tæven er psykisk og fysisk klar til at træne igen. - Kontrol af vaccine status kontrolleres ved holdopstart. Vi følger DKK’s regler på området.
- Forsikringspolice skal fremvises til kontrol ved holdopstart.
- Børn der medbringes til træning er 100% forældrenes ansvar. De må ikke efterlades alene på pladsen og må ej heller lege på redskaber.